Logo
 
 
Login | Print
 

Bestyrelsens beretning

02-11-2023

Bestyrelsens beretning

Vi kan igen i år konstaterer et stabilt antallet af medlemmer i torsdagsherrerne, da vi i alt i sæson har været 94 medlemmer.
I lighed med tidligere, var der mange der tog imod tilbuddet, om at spille gratis som prøve i april måned.
Det viste sig, at mange af prøvemedlemmerne valgte at melde sig ind i Torsdagsherrerne.
Der er brugt flere penge på præmier i år, hvilket blandt andet skyldes vores udflugt til Hjarbækfjord golfklub, hvor torsdagsherrerne betalte alle præmier, og ydermere ydede et tilskud på kr. 325.- pr deltager.
Vi havde en dejlig tur, og forventer at lave noget lignende til sæsonen 2024, dog med et mindre tilskud.
Vi arrangerer igen i år en Torsdagsherrer turnering med simulatorgolf i løbet af vinteren, og vi planlægger at holde en dagsturnering, en lørdag eller søndag i januar, i Golf Arena Aarhus, hvor vi kan være 30 deltagere, der spiller den samme bane samtidig.

Vi har haft vores sædvanlige venskabsmatcher, hvor vi var i Ebeltoft og tabte, i Kalø spillede vi mod Mollerup hvor vi vandt, og i matchen Damer mod Herre i Kalø, slog vi damerne, men knebent.

En stor tak til vores sponsorer, som har støttet os velvilligt igen i år, vi håber på at I fortsat vil være sponsorer igen i 2024.

Til slut vil jeg sige et par ord om registrering af scorekort i sæsonen 2023
Vi havde et håb om, at onlinescoring skulle gøre det nemmere, men desværre har det vist sig at det ikke er tilfældet.
Hvis alle havde gjort som de skulle, havde uden tvivl have været en hjælp, men desværre har det vist sig at rigtig mange glemmer at tilmelde sig, og rigtig mange tilmelder sig, men kommer ikke.
Det betyder for os af vi skal gå alle scorekort igennem for at se om de er på listen, med onlinescoring.
Derefter står vi hver gang med mellem 5 og 15 scorekort, fra folk der har tilmeldt sig, men som åbenbart ikke gider at registrerer scoren online.
Disse kort skal vi så taste ind i onlinescoren.
Dertil kommer så de torsdagsherrer der afleverer et scorekort, ude de har tilmeldt sig.
Disse scorekort skal vi nu oprette i golfbox, og når det er gjort, skal vi så indtaste online i matchen.
Helt ærligt, Tirsdagsdamer kan godt finde ud af det, det må da være muligt for Torsdagsherrerne.


Dette var bestyrelsen beretning for 2023